Information om Julsø Ultra

Der løbes primært trailløb – det vil sige, at der løbes på de stier, som er anlagt i naturen, såsom markstier, jordstier, grusstier, sandstier, mm. Derudover løbes ganske kort på asfalt. Der må IKKE løbes væk fra angivne stier, da nogle områder er fredede og vi ønsker at passe på naturen. 

Silkeborg Skovene er et unikt skovområde, som går hele vejen rundt om Silkeborg Søerne kun afbrudt af byerne Silkeborg og Ry. Skovområdet er Danmarks største sammenhængende skovområde. Skovene er meget kuperede og fyldt med lækre og isolerede områder, hvor man kan følelsen af at være på ekspedition. Der er mange udsigtspunkter, som også vil være en del af ruten. Skovene er meget forskellige, hvilket gør løbeoplevelsen ekstra spændende, da der hele tiden vil være noget nyt at se på.

Depoterne

  • Består af vand, energidrik, sodavand, frugt, energibar, slik mm.
  • Der er opsat affaldssække ved hvert depot – brug dem venligst.
  • Depoter bliver ikke placeret i naturen, men tæt ved stier eller grus vej.
  • Depoter er bemandet med min. 2 personer.
  • Personalet i depoterne er frivillige og vil gøre alt for at du får den bedste oplevelse.

Som deltager skal du medbringe:

  • Egen drikkekop 
  • Fuldt opladet mobiltelefon
  • Energi og væske til indtagelse mellem depoterne. 
  • Anbefalet udstyr: Trailsko, racevest, vindjakke og et survival blanket, hvis du løber 60 km eller 50 miles.

Dropbag, egne hjælpere og egen forplejning:

Hvis du deltager på 60 km eller 50 miles, så har du mulighed for at få bragt en dropbag med ekstra energi/ tørt tøj ud til depotet i Ry . Dropbag’en checker du ind ved afhentning af startnummer og kan afhente den samme sted efter løbet.

I de øvrige depoter må du også gerne have egne hjælpere og/eller egen forplejning. men der kan vi ikke hjælpe med udbringning. 

Afspærring/markering:

Der vil ikke være afspærring af naturen nogen steder på ruten. Der løbes derfor ud fra de gældende færdselsregler samt din sunde fornuft. Alle andre brugere af naturområderne skal respekteres. Ruten vil blive fuldt markeret med markeringsstrimmel og pile. Det vil sige, at det vil ikke være nødvendigt at løbe med kort eller GPS ur for at følge ruten. Vi vil dog gøre begge dele tilgængeligt for dem der ønsker det.

Tilmelding, distancer og priser:

Wild Vesterskov – 28 km
Se mere om ruten

Arriva Scenic Trail – 30 km
Se mere om ruten

60 km.
Se mere om ruten

50 miles
Se mere om ruten

Online tilmelding på Sportstiming. 

  • Eftertilmelding: kun på løbsdagen (kontant betaling eller mobilepay), såfremt der er ledige pladser
  • Ændringer af deltager og/eller distance kan foretages via din profil på Sportstiming. 
  • Tilmelding er bindende – beløbet refunderes ikke og deltagelsen kan ikke overføres til året efter.
  • Der kan selvfølgelig ikke op- eller nedjusteres til en i forvejen udsolgt distance.

Deltagelse i Julsø Ultra er på eget ansvar.

Prisen indeholder:

  • Tidstagning
  • Forplejning under løbet i depoterne.
  • Lækkert måltid mad samt øl ved målgang.
  • En lækker løbeoplevelse i den mest fantastiske natur og trætte ben.
  • Brede smil fra alle de frivillige hjælpere.

Tilmeld dig