Julsø ultra 2026
Julsø Ultra afholdes igen lørdag d. 25. april 2026
Julsø Ultra er en ægte dansk forårs-ultra-trail-klassiker, der hvert år samler løbere fra ind- og udland. Løbet er blandt de ældste og største af sin art i Kongeriget. Sidste år deltog over 700 glade løbere – vi forventer at endnu flere deltager i år!
Julsø Ultra finder sted i Silkeborg og omegn. Silkeborgskovene danner en smuk ramme om løbet og giver alle løbere en helt særlig oplevelse. Du kan vælge at løbe 30 km, 60 km eller 100 km i de naturskønne Silkeborgskove. Ruterne byder på varieret terræn og betagende udsigter. Løbet er en unik mulighed for at opleve noget af det bedste, dansk natur har at byde på.
Julsø Ultra organiseres af frivillige fra Silkeborg Orienteringsklub, som sørger for, at alt fra ruteafmærkning til forplejning er i topklasse. Alt overskud fra løbet går til klubbens breddearbejde.
Den anden vej rundt
Som en lille gimmick har vi valgt at vende løbet på hovedet, så vi i år løber modsat rundt om Julsø mod uret fra Silkeborg til Ry og videre over Himmelbjerget tilbage til Silkeborg.
Tilmelding
Vi forventer udsolgt, så tilmeld dig Julsø Ultra allerede i dag! Uanset om du løber for at vinde eller for at gennemføre, er du garanteret en oplevelse, du sent vil glemme. Vi glæder os til at se dig!